Angstbehandling

Den Selvejende Institution Nybro har 3 uddannede Cool Kids instruktører.

Cool Kids programmet er teoretisk funderet i kognitiv adfærdsterapi. programmet omfatter kognitiv omstrukturering, gradvis eksponering, responshindring, adfærdseksperimenter, forældre træning og færdighedstræning på områder som fx. assertion og stresshåndtering. Hver teknik er udviklet med henblik på at kunne takle de centrale faktorer, som ifølge forskningen er med til at vedligeholde problematisk angst.

Cool Kids programmet er baseret på forskning udført på Macquairie Universitetet i Sydney, Royal North Shore Hospital Sydney og Universitetet i Queensland over mere end et årti. Alle versioner af programmet er blevet grundigt evalueret i kontrollerede forsøg. Resultaterne viser, at imod 80% af de børn, der gennemfører programmet er diagnosefrie eller har det mærkbart bedre efter behandlingen.